Startside

Her vil der komme omtale og anmeldelser af bøger. De nye bøger vil dog også blive omtalt kort på siden "nyheder".

Nye artikler om Lillebælt Lerets fossiler

Det plastiske ler fra Lillebæltsområdet har tidligere været regnet for ret fossilfattigt, men mange års indsamlinger, især ved Trelde Klint, har givet et stort materiale. Bonde (1968) gav en oversigt over de på den tid kendte fossiler, men siden da er der indsamlet et meget stort materiale.

Fossilerne findes udskyllede af  klinten og ligger løse på stranden. Der er især mange bevarede som pyrit (snegle, muslinger og søliljer), mens andre findes som aftryk, hvoraf der kan laves fine afstøbninger (snegle, muslinger og koraller). Hajtænder findes også udvaskede af leret som løsfund. Der er i tidens løb fundet mange krabber, og i 2003 kunne Collins og Jakobsen offentliggøre en artikel om de kendte krabbearter.

I 2007 er der publiceret to nye artikler om Lillebælt Lerets fossiler. Den tyske palæontolog Werner Schwarzhans, der tidligere har undersøgt øresten af benfisk fra Fakse, København og Vestgrønland, har undersøgt ørestenene fra Lillebælt Leret. De er alle bevarede som aftryk, og af de i alt 38 kendte stykker var der 12 forskellige arter, hvoraf 2 er nye for videnskaben.

Den hollandske palæontolog Arie W. Janssen (der nu bor på Malta) har gennem mange år undersøgt de såkaldte vingesnegle (pteropoder). Det er fritsvømmende (pelagiske) snegle, der lever i de frie vandmasser. Han har publiceret en lang række artikler om disse snegle og har bl. a. behandlet dem fra Øvre Oligocænet ved Mogenstrup. I 2007 kom så resultatet af en undersøgelse af pteropoderne fra Lillebælt Leret. De kendes også udelukkende som aftryk og er alle små (1-3 mm). Det viste sig, at der i alt var 3 arter, hvoraf den ene var ny. En af arterne er i forvejen kendt fra Moleret i Danmark under navnet Limacina mercinensis.

Endelig skal det nævnes, at molluskfaunaen, der består af ca. 70 arter af snegle og muslinger, for tiden undersøges (Schnetler & Heilmann-Clausen, in prep.)

Referencer:

Bonde, N. (1968): Nyligt fundne fossiler fra det "plastiske ler". Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 18: 148–151.

Collins, J,S,H. & Jakobsen, S.L. (2003): New crabs (Crustacea, Decapoda) from the Eocene (Ypresian/Lutetian) Lillebælt Clay Formation of Jutland, Denmark. Bulletin of the Mizunami Fossil Museum, no. 30 (2003), p. 63–96, 8 pls, 8 figs.

Janssen, A.W., Schnetler, K.I. & Heilmann-Clausen, C. (2007): Notes on the systematics, morphology and biostratigraphy of fossil holoplanktonic Mollusca, 19. Pteropods (Gastropoda, Euthecosomata) from the Eocene Lillebaelt Clay Formation (Denmark, Jylland). Basteria, 71: 157-168.

Ravn, J.P.J. (1903): Om det saakaldte plastiske Lers alder. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 2, (12): 23–28. 

Schwarzhans, W. (2007): Otoliths from casts from the Eocene Lillebælt Clay Formation of Trelde Næs near Fredericia (Denmark), with remarks on the diet of stomatopods. N. Jb. Geol. Paläont. Abh. 246/1: 69-81.

 

Nye knogletunger (benfisk) fra moleret

Furichthys fjeldsoe Bonde, 2008. Holotype, Fur Museum. Underkæben er ca. 25 cm lang. Slægtsnavnet er afledt af Fur, mens artsnavnet hædrer Erik Fjeldsøe Christensen, der døde i 1996. Fundet af den store fisk blev gjort af en tysk samler i 1980'erne, og det lykkedes Erik Fjeldsøe Christensen at finde samleren og i første omgang at låne fisken. Senere blev den købt af museet med støtte fra Statens Museumsnævn. Selve stenen er ca. 85 cm i diameter.

Niels Bonde, Inst. f. Geografi & Geologi, Kbh, og Fur Museum, har i 2008 fået artiklen "Osteoglossomorphs of the marine Lower Eocene of Denmark – with remarks on other Eocene taxa and their importance for palaeobiogeography" udgivet. Herunder uddrag af Niels Bondes resumé for foredraget i Jysk Stenklub. 

Der er enestående diversitet af marine knogletunger (Osteoglossiformer) i 'Nordsø-bassinets tidlige Eocæn, Stolleklint Ler og Molér med 6 arter (4 af dem nye), samt London Ler med én art (også i Afrika og Ø-USA). Samtidigt er der i Tethys-havet en art i Turkmenistan og 3 i Norditaliens Mt. Bolca fauna. De 10-12 nulevende arter, alle i ferskvand på den sydlige halvkugle (og et mindre antal tertiære og kridttids arter fra ferskvand) har tidligere ført til, at knogletunger blev regnet for et af de bedste eksempler i dag på 'primære ferskvandsfisk', som ikke kan udbrede sig via havet. Men når disse marine arter placeres i knogletungernes stamtræ sammen med formerne fra ferskvand bliver det imidlertid klart, at det er simplere at antage, at 'hovedgrenen' af knogletunger har været marine former, fra hvilke nogle få grupper har invaderet ferskvand og har overlevet. Det følger heraf, at der må have eksisteret aldrig observerede marine knogletunger i Kridttiden, noget der muligvis kan bekræftes v.hj.a. former under beskrivelse fra Mexicos Kridt.

 Halvdelen af de danske fund er tilmed så nye, at de er blevet danekræ (og den store fisk, Furichthys, var den der fremprovokerede loven).

Hele artiklen kan læses her!

 

Danekræ – Danmarks bedste fossiler (Gyldendal)

Boganmeldelse ved Søren Bo Andersen,

konservator ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Det er altid spændende at få en ny bog i hånden, når den omhandler ens eget yndlingsemne. Mange gange er det dog ofte lidt ligesom at få lunt morgenbrød – en herlig oplevelse at nyde det knasende sprøde og lækre bagværk, men dels mætter brødet ikke længe, dels slipper bagerposens indhold hurtigt op, og hvad der måtte være tilovers mister hurtigt friskhedens charme.

Men sådan er det ikke med denne bog! Der er sikkert mange, der ligesom jeg længe har ventet på, at Danekræ-bogen kom på gaden. I samlerkredse og i fagkredse har rygterne gentagne gange lydt, at nu var bogen "lige på trapperne".

Nu er den her, og den har virkelig været værd at vente på!

Det er en smuk bog med fornemme illustrationer. Der er ingen tvivl om, at æstetiske overvejelser har været langt fremme i tilberedelsesprocessen, men i modsætning til så meget andet, som blot ser godt ud, så er også det faglige indhold omfattende, detaljeret og ikke mindst, korrekt! Fagfolk øser af deres viden. Tak for det. Så meget andet i vor tid er overflade og unuanceret, så det er en nydelse, når man møder noget gedigent.

Forfatterne er bl.a. palæontologer, specialister i fortidens liv, men det kan man ikke være uden også at kende detaljeret til det nutidige liv. Niels Bonde har i mere end 40 år inspireret og smittet andre med sin indre glæde over livet, nyt som gammelt. Han har hvert år besøgt samlere rundt omkring i Danmark for at se deres seneste fund og for at snakke om den fælles interesse. Mange, heriblandt oprindeligt også nærværende anmelder, har fået styrket interessen for at vide og søge både i gamle bøger og under mulden ude i landet. Niels Bonde har siden ungdommen fagligt beskæftiget sig særligt meget med fisk og andre hvirveldyr. Konservator Sten Lennart Jakobsen har sin hovedinteresse blandt krebsdyr og dyr fra Danmarks udbredte kridt- og kalklag. Derudover er han en meget dygtig præparator og fotograf. De mange vanskelige præparationer er hans fortjeneste. Danekræ-samlingen og -bogen ville ikke have præsenteret sig så instruktivt og flot uden hans indsats. Både Sten L. Jakobsen og Niels Hald har gennem Danekræordningens nu mere end 18 år lange funktionstid været dybt involveret i at holde styr på stykker, navne, nummerering, evalueringer og alt det andet administrative, som er så nødvendigt for at få det hele til at fungere. Niels Hald var i en lang periode den ledende museumsperson for ordningen med det store samlede overblik. Den sidste af forfatterne, Stig Andersen, som i udgangspunktet er nutids-zoolog, behersker det enormt omfattende emne, som insekterne udgør. Rigtig mange af Danekræene og også af de afviste fossiler, der ikke opnåede at blive erklæret for Danekræ, er insekter.

Jeg må hellere gå i gang med at berette, hvad bogen omhandler og indeholder.

Bogen er på 225 sider og med rigtig mange illustrationer. Som det allerførste i bogen er der vist det seneste internationalt anerkendte tidsskema (fra 2004) over de geologiske tider fra Kambrium (542 millioner år siden) til Nutiden (dvs. i Phanerozoikum, "det synlige livs tid"). De første 4.000 millioner år af Jordens historie har ikke betydning i denne bogs forbindelse, hvor der er tale om større fossiler og ikke blot mikroskopiske livsformer. Det er nemt at gå til skemaet, hvis man ikke lige kan huske remsen: Kambrium, Ordovicium, Silur ... osv. – og det er et godt sted at hente den absolutte alder i millioner år. Bagest i bogen er et tilsvarende skema, med de danske lag med Danekræ-fund angivet (i parantes er de lag nævnt, der endnu ikke har bidraget med fund).

Forordet og den efterfølgende halve snes sider bruges til at redegøre for Danekræ-begrebet og for Danekræ-loven med lidt historik og statistik. Derefter fortælles om den videnskabelige navngivning, om Jordens tider og lidt om oprindelsen til disse tiders navne, og dette "almene afsnit" afsluttes med en gennemgang af stratigrafi (ældste lag nederst, yngre opad) og lidt om absolutte aldre. Her kunne man godt kunne have brugt pladsen til at redegøre lidt bedre for de forskellige moderne metoder, men forfatterne har valgt at beskrive oprindelige, historiske betragtninger fra bl.a. Niels Steensens, William Smiths, Darwins og Lord Kelvins epoker.

Langt hovedparten i bogen, er helliget de egentlige beskrivelser af Dankræ-stykkerne og af de lokaliteter, de kommer fra. Arrangementet er tidsmæssigt, og som det er vanligt i geologien, det ældste først og derefter bliver det yngre og yngre. Men dette bliver, bortset fra den oplagte tidsrejse og biologiske udviklingsrejse, også samtidig en geografisk rejse fra Bornholm i øst og længere og længere mod vest i Danmark på grund af de geologiske lags lejringsforhold. Det er også interessant at betragte de forskellige faunaer i forhold til de fortidige klimazoner, de levede i. Man kan fra Juratidens og Kridttidens varme forhold iagttage en generel afkøling frem til Kvartærtiden, dog med en enkelt undtagelse, en meget markant opvarmning i begyndelsen af Eocæn, noget der i Danekræ-samlingen markeres af bl.a. kæmpemyrer fra Fur.

Bornholm er et klassisk fundsted for gamle fossiler fra Jordens Oldtid (Palæozoikum), men alligevel er det eneste, det har været interessant at erklære for Danekræ, en af de kræmmerhusformede orthoceratit-blæksprutter, fundet i 440 millioner år gamle skifre; angiveligt fordi den er geologisk set yngre og større end tidligere kendte eksemplarer.

I de seneste årtier har målrettet søgning efter fossiler i Bornholms Juratids-lag givet gode rester af svaneøgler, store havlevende krybdyr, og fodspor af dinosaurer. De meget omfattende udgravninger efter fossiler i gravene med lag fra Tidlig Kridttid (udført af en gruppe entusiastiske lokale amatørsamlere) har givet et væld af viden og fossiler og også Danekræ: bl.a. to tænder af dinosaurer og rester af primitive fisk, der er slægtninge til senere tiders (bl.a. vore dages) benfisk. Ved Arnager Bugt er der endog fundet en tand fra et primitivt, nu uddødt pattedyr (en Multituberculat).

Danekræ fra Kridt- og kalklag optager ca. en sjettedel af bogen, hvis man medregner de løse blokke (mest flint), hvoraf mange er af samme geologiske alder som kalklagene. Fossilerne i disse lag har været samlet og studeret i flere hundrede år, så det er klart, at selv om antallet af fossile former vel er det største i netop disse lag, er der relativt få Danekræ, for meget er allerede kendt i forvejen. Alligevel er det blevet til interessante Danekræ-fund: Mere komplette søpindsvin og sammenhængende søstjerner, fiskerester, heriblandt verdens eneste kendte ål fra den yngste del af Kridt, mosasaurtænder (havvaran) og fine krebsdyr, og så noget så sjældent som en krog (omdannet sugekop?) fra en arm af en dybhavsblæksprutte. Afsnittet indledes med en omtale af den store uddøen efter Kridttiden, og med de fund, der vises fra de efterfølgende geologiske tidsafsnit, kan vi følge, hvorledes dyreverdenen kommer sig, og som funktion af evolutionsprincippet udvikler sig i de forskellige dyre- og plantegrupper til slægtninge, der stedse kommer til at ligne den moderne livsverden mere og mere.

Danekræ-fossilerne fra Palæogen (første "halvdel" af Tertiærtiden, som det hed tidligere), omfatter dels en del enkeltfund fra spredte lokaliteter samt løsfund og dels fossiler fra tre store kilder: Moleret i Limfjordsområdet, Lillebælt Ler fra Fredericiaområdet og så fra ravet. I molerlagene (inklusive cementstenene deri) er der bl.a. fundet myriader af insekter, mængder af fisk, planter, fugle og skildpadder. I Lillebælt Ler fra Trelde Næs er der ligeledes fundet fugle, skildpadder og fisk, men dertil kommer en mængde snegle og muslinger (dog som hulheder, aftryk i konkretioner) og en stor mængde krebsdyr, krabber, søknælere og havbænkebider. Danekræ fra ravet er insekter. Det er spændende at se, at insekterne i moler og rav er nært beslægtede med (men dog artsforskellige fra) flere af nutidens insektslægter. Og selv navnene på visse insekter er stærkt billeddannende og med til at gøre fortiden levende: Platfodet flue, spøgelsesmyg, stylteflue og bladspringer – ja, det er et sært optog.

For fiskenes vedkommende kan der også spores slægtskab og udviklingslinier, og forfatterne har da også benyttet deres detailkundskab til at sandsynliggøre de fossile formers levevis og v.h.a. tre stamtræer at vise henholdsvis fuglenes, fiskenes og insekternes udvikling gennem de geologiske tider, med markering af, hvorfra der kendes fund på danske lokaliteter. I bogen bringes et stamtræ over danske benfisk (Teleostei) –det giver en god samlet oversigt over fiskenes slægtskabsforhold, hvorfra og hvornår. Stamtræet omfatter alle de fundne fiskegrupper og par grupper, som blot er omtalt i teksten. Fundene er markeret med farvede prikker alt efter geologisk alder, hvilket giver et umiddelbart godt overblik.

Undervejs i bogen er der separate bokse, hvori der forklares begreber eller beskrives fossilgrupper. Disse bokse indeholder megen viden, men jeg synes nu nok, at boksen om fiskene (side 78 og 79) er lidt hård kost for den "kun lidt øvede", som fx mig selv. Der er ingen tvivl om, at der er meget at hente, i små bidder ad gangen.

Palæogen-lagene, især fra Oligocæn-tid og Neogen-lagene (sidste del af Tertiærtiden: Miocæn og Pliocæn) har især givet hvirveldyrrester til Danekræ-samlingen og til -bogen. Gram Lergrav er i forvejen kendt for sine hvalskeletter, nu kommer der yderligere nogle hvalfund fra Salling og fra sydsiden af Vejle Fjord. Ligeledes fra Salling stammer tanden af en uddød mulig slægtning til den store hvide haj, "fætteren" til alletiders monsterhaj, Carcharocles.

Med lagene fra Neogen, var kontinentpladen, Danmark befinder sig på, efterhånden kommet så langt op mod sin nuværende plads, at temperaturer og klima begyndte at minde om Nutidens – og så kom Kvartærtidens istider med sine tundraer og gletschere. Danekræ-samlingen omfatter også dyr fra denne del af Danmarks fortid: Kindtand og skulderblad af uldhåret mammut, tak af kæmpehjort og lemme-knogle fra steppebison.

Bogens sidste dele omfatter gode råd vedrørende indsamling og en gennemgang af forskellige af de konserverings- og præparationsmetoder, der har været anvendt til at gøre Danekræ-fossilerne så seværdige og instruktive.

Bogen afsluttes ud over et register, en litteraturliste over anbefalet videre læsning i forhold til de enkelte afsnit i bogen også med en tak til de mange findere, uden hvem fundene aldrig ville være bragt til veje. Findernes navne listes i forbindelse med Danekræ-nummeret og sidenummeret i bogen, så man nemt kan finde frem til "sit eget" fund. Litteraturlisten synes jeg kan være lidt svær at læse, da den er trykt oven på et baggrundsbillede. Men det skyldes måske, at jeg selv er i den kategori læsere, der efterhånden både skal bruge læsebriller og kraftigt lys.

Et par ombrydningsfejl har forvildet sig ind i bogen – en overskrift fra side 186 har sneget sig "baglæns ind" i boksen om hvaler, side 185 og en header-overskrift på side 87 er forrykket. Ølst Ler er en betegnelse, som er anvendt på side 87 – en formalist ville nok kalde det Ølst Formation, ganske som det også er anført på skemaet bagest i bogen, men ellers skal man lede længe efter "fejl" i denne bog, der er ikke noget at komme efter – helt i god pagt med tidens motto.

Generelt kan bogen varmt anbefales til alle, som interesserer sig for fossiler og for Danmarks geologiske fortid. Den må være guf for enhver stensamler. Med alle de oplysninger, som både står i separat-bokse og som "skjuler" sig overalt i teksten, er denne bog ikke blot en registrant over Danekræ-fundene, den er også en historie om væsentlige dele af Danmarks geologi, om palæontologi og nutidsliv, om slægtskab, uddøen og udvikling. Og jeg er overbevist om, at bogen også vil virke som en yderligere inspiration til selv at forsøge sig som Danekræ-finder.

 

Fakta:

Titel: Danekræ – Danmarks bedste fossiler

Forfattere: Niels Bonde, Stig Andersen, Niels Hald og Sten Lennart Jakobsen.

Udkommet: Maj 2008.

ISBN 978-87-02-04985-5

225 sider, 600 illustrationer, indbundet.

Pris: 349 kr.

Forlag: Gyldendal.

 

Geologien

- bind 2 i serien ”Naturen i Danmark”

Af Kai Ingemann Schnetler

 

Med det andet bind i Gyldendals store fembindsværk om Danmarks natur har både den almene læser og den geologisk vidende fået en aldeles fremragende bog.

 

Det var med stor forventning, at anmelderen modtog ”Geologien”. Sidste gang, en tilsvarende serie blev udsendt, var i slutningen af 1960erne, da Politikens Forlag udsendte tolvbindsværket ”Danmarks Natur”.

 

Redaktørernes sigte med værket

Hovedredaktøren, professor Kaj Sand-Jensen, fremhæver i forordet til hele serien, at der med udgivelsen ønskes skabt en historisk sammenhæng mellem nutidens natur og fortidens. Kun ved at forstå fortidens natur kan man få indsigt i nutidens – og dermed handle fornuftigt med den. Hovedredaktøren udtrykker også ønsket om at styrke naturinteressen og skildre de økologiske sammenhænge i naturen.

                      Redaktøren af det foreliggende bind, geolog Gunnar Larsen, vil gerne åbne læsernes øjne for den dramatiske geologiske historie, der gemmer sig bag Danmarks tilsyneladende milde landskab, og derfor betoner han de store geologiske begivenheders indflydelse på Danmarks geologi. Som redaktøren udtrykker det, vil bogen zoome ud og ind mellem det globale, det regionale og det lokale. 14 andre fremtrædende danske geologer bidrager til skildringen af Danmarks geologi.

 

Geologi, udforskning og Jordens opbygning

Gunnar Larsen tager sig selv af det første hovedafsnit, der behandler geologiske begreber, udforskningens historie og Jordens opbygning. Han fortæller levende om de store danske geologer og deres opfattelse af geologiske spørgsmål og fremhæver Niels Stensens store betydning for forståelsen af, at naturen er foranderlig. De danske geologers diskussioner om danske lags alder med store udenlandske geologer som Lyell og Desor er også spændende læsning. Modsætningen mellem religion og naturvidenskab berøres, og denne modsætning eksisterer som bekendt stadig, trods naturvidenskabens store fremskridt.

                      I kapitlet om Jordens opbygning og plads i solsystemet har pladetektonikken en fremtrædende rolle i forklaringerne af vulkanisme og jordskælv og af Jordens skiftende udseende gennem de geologiske perioder. Alfred Wegeners teori blev fremsat allerede i 1912, men først almindeligt anerkendt langt senere. Der fortælles kort om Jordens magnetfelt, materialer og fossiler samt om de forskellige dateringsmetoder.

 

Danmarks geologi

De følgende 13 kapitler fortæller udførligt om Danmarks geologi. For at sætte det danske områdes geologi i et større perspektiv indledes der med at skildre de store globale begivenheder som bjergkædefoldninger og kontinentaldrift, vist ved hjælp af instruktive palæogeografiske kort.

                      Kapitlerne 6 og 7 handler om grundfjeldet og de ældste aflejringer i Danmark og fortæller derfor mest om Bornholm. Kapitel 8 handler om perioderne Devon, Karbon og Perm, hvoraf især skildringen af den sidstnævnte periode med dens ørkenklima er spændende. Her benyttes pladetektonikken til at vise, at Danmark dengang lå på 10 – 20° nordlig bredde.

                      Kapitel 9 handler om lagene fra Trias, Jura og Kridt og er beretningen om udviklingen fra ørken til varme have i det danske område. Det første danske dinosaurfund er også vist. Naturligt nok skildres Skrivekridtet mest udførligt, både på grund af anvendelse, udbredelse og de spektakulære klinter, der illustreres med smukke fotografier. I skildringen af Stevns Klint er der blevet plads til en boks med de forskellige teorier om årsagen til dinosaurernes uddøen. Også K – T grænsen behandles grundigt.

 

Palæogen og Neogen

Betegnelsen Tertiær er nu afløst af Palæogen (Paleocæn, Eocæn og Oligocæn) og Neogen (Miocæn og Pliocæn). Danien’et har en stor udbredelse med flotte kystklinter og den store kalkgrav ved Faxe, hvis bjergarter, aflejringsmiljø og fossiler beskrives grundigt. Fossiler af især snegle fra en kalktype, hvor skallernes aragonit er omkrystalliseret til den mere stabile calcit, nævnes. Desværre afbildes ingen af disse arter.

Til at illustrere fossilerne fra Fakse er Christian Rasmussens tegninger fra 1966 anvendt endnu en gang i en geologisk bog (Figur 10 – 12). Man kunne godt have ønsket, at der i stedet var anvendt nye fotos af den rige og fantastisk flotte fauna. Forklaringen til samme figur nævner en række dyregrupper, men viser kun muslinger og snegle.

 

Skiftet fra kalk til ler, global hedebølge og is på Antarktis

Overgangen fra kalk- til lersedimenter ved overgangen fra Danien til Selandien er grundigt forklaret ud fra Jordens opbygning og godt illustreret med fotos fra grænselokaliteterne Svejstrup og Gemmas Allé. Afsnittet om Eocænet med en boks om den globale hedebølge er meget spændende, og molerets fossiler er fremragende illustreret med talrige fine fotos. Det samme gælder behandlingen af det plastiske ler, hvor typiske fossiler, bl.a. de nyligt beskrevne krabber, er vist. Oligocæntiden med dens i begyndelsen mindre havdybde, forklaret med indlandsisen på Antarktis, er også godt forklaret og illustreret med nye fossilfotos. Desværre er to arter byttet om i forklaringen til både fig. 10-50 og 10-54.

I løbet af Neogenet skiftede aflejringerne mellem marine og terrestriske aflejringer som følge af, at kysten rykkede frem og tilbage. Dette vises med fine palæogeografiske kort, og der er gode fotos af lagfølger og fossiler fra såvel land som hav.

 

Klima og istider

Som indledning til istiden er der en gennemgang af de rytmiske klimaændringer, som skyldes kontinentalpladernes drift, astronomiske ændringer i Jordens rotation og stilling i forhold til Solen og endelig ændringer af havstrømme og fordeling af høj- og lavtryk. Disse klimaændringer har hvert sit spor i Jordens aflejringer, og de foregår over en meget længere tidshorisont end nutidens globale opvarmning. De senere års udforskning ved hjælp af boringer i indlandsisen og oceanbunden har givet mange oplysninger.

                      Istiden med dens istider og mellemistiden får en god og grundig beskrivelse. Der er fine illustrationer af landskaber og dyrerester, og fordelingen af land, hav og isdække under de forskellige isfremstød og afsmeltning er også vist meget illustrativt.

 

Naturlandskab og kulturlandskab

Mennesket har i de sidste 6000 år i stadig stigende grad påvirket naturen, men der har også været klimaændringer. Der er gode blokke med forklaringer af bl.a. dendrokronologi og pollendiagrammer. Også Danmarkshistorien bliver draget ind i beretningen om mennesket og naturen.

 

Nutidens landskaber og mennesket

De meget fyldige kapitler 16 og 17 fortæller godt og meget grundigt om landskabets typer, og tunneldalsteorien diskuteres naturligvis. I kapitel 18 fortælles historien om menneskets udnyttelse af råstoffer fra rav til naturgas og olie, og fine illustrationer fra forskellige tider fortæller om det tunge slid og de store maskiner. Myremalmen i Vestjylland er mest kendt som jernmalm, og et par smukke billeder viser, at den også har været anvendt som bygningssten. Der er en morsom undersøgelse af vandforbruget under kronprinsens bryllup, men desværre ikke fuldstændig overensstemmelse mellem figur og forklaring.

                      Kapitel 19 fortæller om naturopfattelsen fra guldalderens romantik til nutidens anvendelse til rekreation og oplevelse. Nødvendigheden af at beskytte både naturtyper og geologiske fund fremhæves. Kapitel 20 giver nogle meget kortfattede bud på fremtidens klima og råstofforsyning og fremhæver nødvendigheden af planlægning, hvis vigtige landskaber og formationer skal bevares for eftertiden.

 

Litteraturliste og register

Der er en god og fyldig litteraturliste til de enkelte kapitler. Til kapitel 11 kunne der godt have været anført bestemmelseslitteratur til molluskerne.

 

Konklusion

Anmelderens forventninger er fuldstændigt indfriede. Bogen er et pragtværk, med god og fyldig tekst og fremragende illustrationer. Den viser, hvor store fremskridt der er sket i den geologiske udforskning i de sidste 40 år. Bogen fortæller, at Danmark er både natur og kultur, og geologien giver perspektivet i udviklingen. Med ”Geologien” har Gyldendals Forlag ydet et væsentligt bidrag til at udbrede kendskabet til et grundlæggende naturfag, og bogen vil uden tvivl være med til at åbne mange naturinteresseredes øjne for skønheden og oplevelsen i såvel landskabets store linier som de mindste fossiler. Jeg glæder mig til de øvrige bind i serien.  

 

Geologien. Bind 2 i serien Naturen i Danmark

1.udgave. Indbundet. 552 sider.

ISBN 8702030276. Gyldendal 2006

Omslag: Narayana Press. Pris 699 kr.

 

Fossiler fra Faxe Kalkbrud

For enhver fossilinteresseret er Faxe Kalkbrud noget helt enestående. Her har der været brudt kalk gennem mange hundrede år, og her har de store geologer som Ravn, Brünnich Nielsen, Rosenkrantz og Wienberg Rasmussen indsamlet fossiler og beskrevet den fantastisk artsrige og varierede fauna. Mere end 500 arter er beskrevet herfra, og det samlede artsantal er måske op mod 2000. Danmarks største åbne brud besøges hvert år af fossilinteresserede, amatørsamlere såvel som faggeologer, og der gøres stadig fine fund. Flere anerkendte danekræ er således indsamlet i kalkbruddet.

Navnet Faxe Kalkbrud er blandt fossilsamlere også fast forbundet med Alice Rasmussen. Gennem mange år har hun guidet daglige ture i kalkbruddet og herved opnået et enestående kendskab til lokaliteten og dens fauna. Hun, hendes mand Henning og deres søn Leif har sammen opbygget den mest fantastiske samling af Fakse-fossiler.

Sammen med museumsleder ved Østsjællands museum Tove Damholt har Alice nu fået udgivet en bog, der er tænkt som et atlas til bestemmelse af de fund, der kan gøres ved et besøg i graven. Tidligere har fossilinteresserede måttet nøjes med mere eller mindre gode stregtegninger i forskellige populærvidenskabelige bøger, eller med mere eller mindre svært tilgængelige, oftest udsolgte videnskabelige artikler eller bøger. Nogle er udgivet i udlandet og skrevet på engelsk, tysk eller fransk. Nogle er over 100 år gammel, således en bog af Davis om hajtænder (1890) eller Ravns bog om molluskerne (1902). Der var altså ingen bog, som man kunne bestemme alle dyregrupper efter.

Ved hjælp af den nye bog kan man bestemme langt de fleste af de større fossiler, der kan findes i kalkgraven, og desuden afbildes der en række sjældenheder, der giver et indtryk af den rige faunas variation. En kort indledning giver den geologiske ramme, og til sidst gives der en kort litteraturliste.

Den nye bog indeholder på sine 48 sider mere end 275 farvefotos, ordnede efter dyregrupper. På 7 sider vises, hvilke fine resultater afstøbninger af aftryk kan give. Meget instruktiv er en side med ydre aftryk, stenkerne og afstøbning af henholdsvis en snegl og en musling. Fotografierne er taget af Alice's søn Leif og alle af en meget fin kvalitet, og de hvide eller gullige fossiler står fint til den blå baggrund og sidernes lyseblå tone. Ved alle fotos er størrelsen angivet, og sjældenheden er vist med stjerner.

Sammenfattende er der tale om en meget smuk og anvendelig bog, der giver et godt billede af en enestående lokalitet og dens udsagn om et rigt dyreliv for ca. 63 mill. år siden i et varmt havs koralrev. Man bliver glad over de smukke indtryk og får lyst til at besøge Fakse - og gense Alice's fantastiske samling!

Fossiler fra Faxe Kalkbrud

Tekst: Tove Damholt og Alice Rasmussen

Fotografi: Leif Rasmussen

Udgivet af Østsjællands Museum 2005

ISBN 87-983945-7-6

Pris 65 kr.

                                                                                                           Ingemann Schnetler 

 

Bog om otolitherne fra Palocænet i Nuussuaq (Vestgrønland)

Den tyske palæontolog Werner Schwarzhans har for nylig beskrevet otolitherne (øresten af benfisk) fra Selandienet fra København og Danienet fra Fakse. I en sandlinse fra et profil ved Nuussuaq er der, foruden mange snegle og muslinger, fundet 172 otolither. Materialet er indsamlet af afdøde professor A. Rosenkrantz under flere ekspeditioner.

Undersøgelsen viste en fauna på 24 arter, heraf 7 nye. Ikke mindre end 15 af arterne kendes både fra Paleocænet i Vestgrønland og fra lag af tilsvarende alder i Danmark.

Werner Schwarzhans: Fish otoliths from the Paleocene (Selandian) of West Greenland. Meddelelser om Grønland Geoscience 42, 2004. 32 pp.

 

Temanummer om Gram leret i "Naturens Verden"

Aprilnummeret 2005 af "Naturens Verden" er et temanummer om Gram leret. Der er en række artikler om Midssønderjylland Museums historie og lerets fossiler. Museumsleder, cand. scient. Flemming Roth fortæller om museets historie, seniorforsker Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS fortæller om Gramhavet og dets miljø, Flemming Roth, lektor Ella Hoch og museumspædagog Martin Abrahamsson fortæller om Gram lerets fossiler. Ella Hoch fortæller om hvalernes historie, og endelig fortæller lærer Kai Ingemann Schnetler om bløddyrene og deres udsagn om Gramhavets miljø. Bogen kan købes på Midtsønderjyllands Museum.

 

Første bind af den kommende bog om Gram lerets fossiler

Det længe ventede første bind af Gram bogen udkom i august 2005. Siden 1999 har en international forskergruppe på 19 medlemmer arbejdet med at undersøge Gram leret og dets fossiler. Bogen er skrevet på engelsk, men indeholder et fyldigt dansk resumé. Den udgives i tidsskriftet Palaeontos i Belgien og vil kunne købes på museet.

Første bind er på 190 sider og indeholder:

Ella Hoch: Forord

Erik Skovbjerg Rasmussen: Geologi i Danmarks Miocæn

Claus Beyer: Magnetostratigrafi

Stephan Piasecki: Dinoflagellater

Jesper og Thomas Hansen: Søpindsvin

René Fraije, Jesper og Thomas Hansen: Krabber

Kai Ingemann Schnetler: Mollusker.  

 

Bog om fossiler

Vor klubs tidligere mangeårige medlem, nu afdøde Claus Hedegaard, har skrevet en lille bog om fossilernes liv og historie. Der er i tekstdelen fortalt om fossilers opståen og fossilsamfund i forskellige perioder, ligesom der fortælles om emner som geologisk tid, dinosaurer og meteoritnedslaget ved K/T grænsen. Også Nicolaus Steno, den danske forsker, der betød så meget for geologien, omtales.

Billederne viser flotte fossiler fra forskellige grupper. Den kan købes på Naturhistorisk Museum, i Randers Regnskov og i boghandelen for 48 kr. Ved henvendelse til vores formand kan den muligvis fås med lidt rabat. 

Claus Hedegaard: Fossilernes liv og historie. Geoloco, 8963 Auning.

                                                                                                        Ingemann Schnetler 

 

Bog fra GEUS om danske landskaber

GEUS har udgivet bogen "Danske Landskaber - Et Billedatlas" med tekst af Knud Binzer og Ib Marcussen og fotos af Peter Warna-Moors.

    Som titlen antyder, er bogen en fotografisk skildring af Danmarks mest almindeligt forekommende landskabsformer, suppleret med ret kortfattede tekster, der sætter landskabets elementer i relation til de geologiske processer, der har udformet dem. En stor del af bogens beskrivelser og billeder behandler morænelandskabet, idet Danmarks landskaber i overvejende grad er udformet af istiderne og de kræfter, der har påvirket landskabet siden. Således skildres havets og vindens betydning for udformningen af kysten og det rindende vands erosion i de såkaldte "hængende dale". Istidslandskabets hovedformer som bakkeøer, hedesletter, moræneflader, tunneldale og dødislandskaber er også grundigt behandlet ved karakteristiske eksempler. Prækvartærets betydning for landskabets udformning vises især ved beskrivelsen af kystklinterne, hvor undergrundens lag ofte "går i dagen", men forskydninger i undergrundens lag nævnes også som mulige årsager til tunneldalenes udformning og forløb. Teksten giver tolkninger af de forskellige landskabsformers mulige dannelsesmåder og fortæller om de jordarter, der er i landskabsformerne. Bagest i bogen viser 3 kort Danmarks jordarter, den  prækvartære overflades højdeforhold og Danmarks undergrund.

    Bogen indeholder smukke fotografier af landskabsformerne, og ved hvert eksempel er der på et lille kort med højdekurver vist beliggenheden samt hovedudbredelsen af den pågældende landskabsform. Teksten er nok kortfattet, men absolut fyldestgørende, så bogen giver en god beskrivelse af Danmarks landskabsformer, suppleret med velvalgte eksempler. Bogen indeholder en liste over typiske lokaliteter med de omtalte landskabsformer samt en omfattende litteraturliste. 

    Geologiinteresserede og andre, der holder af de danske landskabers mangfoldighed, kan have stor glæde og udbytte af bogen. 

    "Danske Landskaber - Et Billedatlas" forhandles gennem Geografforlaget, Brenderup og koster 100 kr. + moms og forsendelse.

Ingemann Schnetler     

 

Monografi om molluskerne i Danmarks Selandien (Paleocæn)

Tidligere blev Danien-kalken regnet for den alleryngste del af Skrivekridtet, mens Lellinge Grønsand og Kerteminde Mergel blev henført til det allerældste Paleocæn under betegnelsen Selandien. Navnet hentyder til, at aflejringer fra disse formationer især kendes fra Sjælland (Selandia = Sjælland på latin).

    Især i Københavnsområdet er der fundet fossilrige lag af grønsand og ler, og faunaen er beskrevet i de klassiske arbejder af tyskeren A. von Koenen (1885) og museumsinspektør J.P.J. Ravn (1939). Især var det sorte ler fossilrigt (ved Vestre Gasværk og Sundkrogen, en del af Københavns Havn).

    I Sundkrogen blev der i året 1920 foretaget en uddybning af havnebassinet til 10 m, og herved blottedes lag af grønsand og ler. Der blev indsamlet materiale for Mineralogisk Museum af Alfred Rosenkrantz (senere professor i geologi), men også af Dr. Poul Harder. Begge forskere ville øjensynligt senere offentliggøre afhandlinger om Sundkrogen, men kom i en alvorlig strid om prioriteten. De udgav begge foreløbige arbejder (se litteraturlisten), men fik aldrig selv udgivet en egentlig undersøgelse af den rige fauna. Det af Rosenkrantz indsamlede materiale blev undersøgt af Ravn (1939) og således undersøgt videnskabeligt, mens Harders materiale aldrig blev publiceret. Harders indsamlinger var mere omfattende end Rosenkrantz', og han havde, i modsætning til Rosenkrantz, indsamlet systematisk i grønsandets forskellige lag. Før sin død 1931 betingede han sig over for Ravn, at hans materiale aldrig måtte undersøges sammen med Rosenkrantz', og dette ønske respekterede Ravn. Harders Sundkrogssamling blev siden opbevaret af DGU, senere GEUS, og fandtes i et lille skuffemøbel af valnød med 20  skuffer.

    I 1994 fik undertegnede overdraget en undersøgelse af Harders vigtige materiale, og en afhandling på engelsk, udgivet af GEUS, blev trykt i december 2001. Heri er der opstillet 27 nye arter og redegjort for stridighederne om retten til at publicere materialet. Et engelsk resumé kan læses på GEUS' hjemmeside, (se under publikationer).  

                   

Her vises to af de nye arter. Til venstre Actaeopyramis marcusseni, der er ca. 1.5 mm høj og til højre Streptolathyrus lemchei, der er 12 mm høj. Den første er opkaldt efter geolog Ib Marcussen fra GEUS, og den anden efter Henning Lemche, der fandt det eneste kendte eksemplar af arten i Sundkrogen 1920.

Litteratur:

Harder, P. 1922: Om Grænsen mellem Saltholmskalk og Lellinge Grønsand og nogle Bemærkninger om Inddelingen af Danmarks ældste Tertiær. Danmarks Geologiske Undersøgelse II Række 38, 108 pp.  

Ravn, J.P.J. 1939: Études sur les mollusques du Paléocène de Copenhague. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Biologiske Skrifter 1(1), 106 pp.

Rosenkrantz, A. 1920: En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 5, pp. 1–10 (udgivet 1921).

Rosenkrantz, A. 1924: De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 6, pp. 1–39.

Schnetler, K.I. 2001: The Selandian (Paleocene) mollusc fauna from Copenhagen, Denmark: the Poul Harder 1920 collection. Geology of Denmark Survey Bulletin 37, 85 pp.     

Von Koenen, A. 1885: Ueber eine Paleocäne Fauna von Kopenhagen. Abhandlungen der königlichen Gesellschaft der Wissenschaften (Göttingen) 32, pp. 1–128                              

 

                     Ingemann Schnetler

 

Nye bøger

Mineralernes verden. Tekst, tegninger og fotos. Ole Johnsen, Gads Forlag 2000. 438 sider. Kr. 349,-

Ovenstående kortfattede beskrivelse siger sådan set det nødvendige om denne bog. Der er tale om et enestående originalt opslagsværk. Ole Johnsen har tidligere leveret smukke billeder af mineraler i bøger og tidsskrifter. I Mineralernes verden fortæller han om  godt 500 mineraler, hvoraf de 200 er ret almindelige. Alle de affotograferede stykker tilhører - på nær fem, som er i privat eje - Geologisk Museums Mineralsamling. 

 

Geologisk set: Fyn og øerne. Af Gunnar Larsen Fyns Amt, Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og naturstyrelsen, 2002. 144 sider Kr. 225,-

Så kom det længe ventede 4. bind i serien Geologisk set med gode og grundige beskrivelser af 22 geologiske lokaliteter på Fyn og øerne. Bogen indledes med en beskrivelse af tertiæret, fordi det er lokaliteter fra denne periode man finder på Fyn. I de foregående bind i serien, Det mellemste Jylland, Det nordlige Jylland, Bornholm beskrives de tidligere perioder.

Bestil bogen hos Geografforlaget. Adressen ses i forlagets annonce i Stenhuggeren.

 

Øresten fra fisk i Danmarks Paleocæne aflejringer

Benfisk har i deres øre de såkaldte øresten, der fungerer som dele af fiskens ligevægtsorgan. De kan findes fossilt i mange aflejringer og er således almindelige i Gram Ler fra Øvre Miocæn og det Øvre Oligocæne Brejning Ler fra bl. a. Østjylland. Mens fossile fiskeknogler oftest er umulige at artsbestemme, har det vist sig, at otolitherne er velegnede til artsbestemmelse, idet hver art har sine typiske otolither. Mange fiskearter er således i tidens løb opstillet på basis af otolither, mens fiskenes skelet er ukendt. Fra kalkholdige bjergarter er otolither ikke så velbevarede, idet de oftest er opløste og derfor kun bevarede som aftryk. Dette gælder også konkretionerne fra Lillebælt Leret ved Trelde Næs.

    Lag fra Danmarks ældste tertiære lag findes kun enkelte steder. Ved Klint i NV Sjælland findes der ofte løse blokke af grønsandskalk, men heri er otolither yderst sjældne. De er derimod meget almindelige i det mørke paleocæne ler, der flere gange er fundet i Københavnsområdet, men desværre er blotninger af dette fossilrige ler meget sjældne. I 1994 var lag af grønsandskalk med det sorte ler dog blottet på Amager (ved Gemmas Allé), og der blev af bl. a. Mogens S. Nielsen, Odense, samlet en del lerprøver, der gav både mollusker og otolither. Leret var også blottet ved udgravninger 1931 og 1920, hvilket er omtalt i bogen om Poul Harders samling (se omtale ovenfor). Den klassiske lokalitet er Vestre Gasværk, hvor der i 1885 blev indsamlet et rigt materiale. Molluskerne blev undersøgt af von Koenen i 1885 (se ovenfor) og de ret få fundne otolither af Koken.   

    I Fakse findes der med mellemrum en løs kalktype (næsekalk), hvori mollusker er bevarede, fordi den oprindelige aragonit er omkrystalliseret til calcit, og i denne kalk er der da også mere end 200 otolither. Materialet er indsamlet af Søren Bo Andersen og Sten Lennart Jakobsen (1972) og Alice Rasmussen (1990'erne).

    Af de mange forskellige otolither i det sorte ler er enkelte arter beskrevet af Koken i 1885 og 1891. I Geologisk Museums samlinger er der talrige otolither, indsamlede af A. Rosenkrantz i 1920 og 1931. Sammen med det nye materiale var der således basis for et nyt stort arbejde om de danske Paleocæne otolither, og jeg formidlede derfor, at den tyske palæontolog Werner Schwarzhans fik overdraget undersøgelsen af otolitherne. Han har siden 1974 offentliggjort afhandlinger om otolither og er en af de største eksperter på området. 

    Afhandlingen beskriver i alt 44 arter, hvoraf 23 er nye. Af arterne er faunaen fra Selandien'et (grønsand og sort ler) den rigeste, idet den omfatter 39 arter, mens 13 kendes fra Fakse. 8 arter er således fælles for de to faunaer. I alt er 5020 eksemplarer undersøgt, deraf 222 fra Fakse og 68 fra Gemmas Allé.

    Med Schwarzhans' afhandling er alle danske Paleocæne otolither undersøgte og beskrevne. Den er nok mest for specialister, men de smukke stregtegninger er velegnede til bestemmelse, hvis man skulle finde de sjældne otolither i Fakse eller i løse blokke af grønsandskalk. Bogen er udgivet af GEUS og er blevet en flot publikation. Dens titel er:

Werner Schwarzhans: Fish otoliths from the Paleocene of Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 2, 94 pp.

Den kan bestilles ved GEUS eller ved Geografforlaget.

Fra bogens forside

 

Nye krabbearter fra Lillebælt Leret ved Trelde Næs

Det plastiske ler fra Lillebæltområdet (Røsnæs Ler og Lillebælt Ler) har i mange år været anset for at være ret fossilfattigt, hvilket bl. a. fremgår af, at der i bøger som "Danmarks natur" (Politikens Forlag) eller "Danmarks geologi" kun er afbildet en krabbe, et ormerør, en brachiopod og en søliljestilk. Krabben blev allerede i 1903 af palæontologen J.P.J. Ravn henført til arten Plagiolophus wetherelli, der kendes fra det Eocæne London Clay. På grundlag heraf daterede Ravn den danske aflejring til Eocæn.

Senere indsamlinger viste, at der var en del fossiler i det plastiske ler, og i 1968 gav Niels Bonde en oversigt over, hvad der på dette tidspunkt var kendt.

Indsamlinger gennem de seneste år, foretaget af bl. a. Steen Bo Andersen, H.C. Hansen, Mogens Madsen og Søren Peter Andersen, alle fra Fredericia, samt Ole Barsøe Hansen, Kolding, har givet et stort materiale af bl. a. krabber, mollusker, hajtænder og otolither. Der er således indsamlet mere end 3000 konkretioner med krabber, og på grundlag heraf er krabbefaunaen fra Lillebælt Leret undersøgt af Joe S.H. Collins, London og Sten Lennart Jakobsen, København. Undersøgelsen gav som resultat ikke mindre end 9 nye krabbearter, fordelt på lige så mange slægter. Af disse slægter er to desuden nye. Arten, der tidligere var blevet identificeret som Plagiolophus wetherelli, kunne adskilles fra denne og nybeskrives som Glyphithyreus bituberculatus. Andre arter er benævnt efter flere af de ovennævnte samlere, hvis store indsamlinger er forudsætningen for undersøgelsen.

Som noget enestående kan nævnes en eremitkrebs, bevaret i et sneglehus af slægten Volutocorbis. Det hele er bevaret i pyrit, men så velbevaret, at det har været muligt at opstille arten Pagurus langei ud fra dette ene eksemplar.

Artiklen er udgivet af det japanske Mizunami Fossil Museum, ligesom andre krabbearbejder af Collins og Jakobsen. De har tidligere udgivet arbejder om krabberne fra Fakse og krabberne i Lellinge Grønsand fra Klintebjerg.

Endelig skal det nævnes, at både otolitherne, hajtænderne og molluskerne for tiden undersøges.

Referencer:

Bonde, N. (1968): Nyligt fundne fossiler fra det "plastiske ler". Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 18: 148–151.

Collins, J,S,H. & Jakobsen, S.L. (2003): New crabs (Crustacea, Decapoda) from the Eocene (Ypresian/Lutetian) Lillebælt Clay Formation of Jutland, Denmark. Bulletin of the Mizunami Fossil Museum, no. 30 (2003), p. 63–96, 8 pls, 8 figs.

Ravn, J.P.J. (1903): Om det saakaldte plastiske Lers alder. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 2, (12): 23–28.