Brachiopoder

Brachiopoder (græsk = arm-fødder) er en række af de hvirvelløse dyr og omfatter ca. 260 recente (nulevende) og mere end 30.000 fossile arter. De har tidligere været regnet til gruppen Bivalvia (toskallede bløddyr), da de som muslingerne har to skaller. Muslingerne har en højreskal og en venstreskal, mens brachiopoderne har en ventralskal (bugskal) og en dorsalskal (rygskal).

    De fleste arter af brachiopoder er fæstnede til bunden ved hjælp af en bøjelig stilk, der udgår fra ventralskallen (derfor også benævnt stilkskallen). Dorsalskallen kaldes også armskallen, da armskelettet (lophophoren) støtter sig til denne skal. Skallerne kan åbnes langs randen, som kaldes forenden, mens området ved stilken kaldes bagenden.

    Brachiopoderne deles i 2 klasser. Inarticulata omfatter de brachiopoder, hvis skaller ikke er forbundet af et hængsel, mens Articulata omfatter brachiopoder, hvis skaller har et hængsel med 2 tænder.

    Efter et pelagisk (fritsvømmende) larvestadium er brachiopoderne fastsiddende dyr og derfor afhængigt af et fast underlag. De fleste er derfor knyttet til den hårde bund. På blød bund lever nogle slægter dog nedgravet eller liggende på bunden.

    I nutiden er der flest arter og individer i de tempererede have. Fossile arter kendes fra Kambrium til Recent, og især i Kambrium-Ordovicium-Silur var der mange arter, således i Silur fra Gotland. I danske aflejringer er brachiopoder mest almindelige i Skrivekridt og Danien.

Oversigt over fossile danske brachiopoder

Kambrium:

Der kendes enkelte arter som Orusia lenticularis, der er meget hyppig i et lag fra Øvre Kambrium i det store profil ved Læså.

Ordovicium:

Fra Dictyonemaskiferen er Broeggeria salteri ret almindelig ved Limensgade, mens Paterula portlocki er almindelig i Dicellograptusskiferen.

Kridt:

Fra Arnager Grønsand, Arnager Kalk og Bavneodde Grønsand, alle bjergarter fra Bornholm, kendes der flere arter af brachiopoder, især af slægterne Terebratula og Rhynchonella.

Skrivekridtet (Møn, Stevns Klint, Mariager Fjord, Ålborg) indeholder en del arter af brachiopoder. Der er både store arter som Neoliothyrina obesa, Carneithyris subcardinalis og Cretirhynchia retracta og en lang række mindre og små arter som Gemmarcula humboldti, Terebratulina gracilis, Magas chitoniformis, Meonia semiglobularis, Isocrania costata, Crania antiqua og Argyrotheca bronni.

    Surlyk (1972) har ved hjælp af brachiopoderne inddelt Skrivekridtet i 10 zoner. 

Crania antiqua, Gemmarcula humboldti og Carneithyris subcardinalis, alle fra Møn.

Danien:

Også i disse lag er der mange arter af brachiopoder. Større arter er Terebratula fallax, Carneithyris lens, Carneithyris insica, Terebratulina striata, Rhynchonella incurva, Rhynchonella flustracea og Rhynchonella faxensis. Små arter er Crania tuberculata, Crania transversa og Argyrotheca faxensis.

                       Carneithyris lens, Dalbyover                  Terebratulina striata, Hørning

Selandien:

I Lellinge Grønsandets bundlag (også kaldet echinoderm-konglomerat) findes der en del brachiopoder, der dog alle er udskyllede af Danienkalken. Dette antydes af bevaringstilstanden.

Eocæn:

I Lillebælt Lerets konkretioner er en art af slægten Terebratulina ret almindelig.

Oligocæn:

Arten Terebratula grandis kendes fra lokaliteterne Århus, Nr. Vissing, Jensgård og Mogenstrup (alle med aflejringer fra Øvre Oligocæn) og den kunne blive meget stor (hvad artsnavnet grandis antyder). Desuden kendes der dårligt bevarede eksemplarer af en Terebratulina-art fra Mogenstrup og en fosfatskallet brachiopod fra Skanderborg og Nr. Vissing.

Fusiturris selysii fra Nr. Vissing                  2 store eksemplarer af Terebratula grandis fra

med brachiopod.                                      Nr. Vissing.

Litteratur:

Asgaard, U. 1968: Brachiopod palaeoecology in Middle Danian limestone at Fakse, Denmark. Lethaia    

                        1,   pp. 103–121.

Nielsen, K.B. 1909: Brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer. Vid. Selsk. VII, Naturvidsk.  Mat. Afd.

                        6, pp. 128–178.

Nielsen, K.B. 1911: Brachiopoderne i Faxe. D.G.F. 3, pp. 599–618. 

Nielsen, K.B. 1914: Some remarks on the Brachiopods of the Chalk in Denmark. D.G.F. 4, pp. 287–296.

Posselt, H.J. 1894: Brachiopoderne i den danske Kridtformation. D.G.U. 2, 4. 59 pp.

Rosenkrantz, A. 1944: Smaabidrag til Danmarks Geologi. D.G.F. 10, pp. 436–459.

Surlyk, F. 1972: Morphological adaptions and population structures of the Danish Chalk brachiopods

                     (Maastrichtian, Upper Cretaceous). Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

                     Biologiske Skrifter 19, 2.