|
|
P?denne side vil der efterhånden komme billeder og
beskrivelser af de Danekr? som Jysk Stenklubs medlemmer har fået
anerkendt.
Fisken er fundet i Skarrehage sydlige molergrav, Mors i moler,
Fur Formation.
Foto: Sten L. Jakobsen, Geologisk Museum (Kbh)
Evaluering ved Niels Bonde (Geol. Inst., Kbh): Denne
lille fisk (længde 10,5 mm totalt) bevaret som aftryk (med modplade) i
hvidligt moler er en yderst sjælden art af stor videnskabelig
interesse. Kun ét andet eksemplar er kendt fra samlingerne, fundet i
1937 af W Kühne p?samme lokalitet og solgt til Mineralogisk Museum.
Denne endnu bedre bevarede fisk er en anelse mindre og gøres til
holotype i mit manuskript med J. Tyler, Washington for en ny slægt og
art Protozeus kuehni. Det nye fund mangler de fleste af finnerne; alligevel
supplerer det holotypen med detaljer fra de "bløde" ryg- og gatfinner
og halefinnens basale støtteskelet. Der er ligeledes bevaret
supplerende detaljer ang. finnepiggenes radier (støttestråler), netop
fordi piggene er faldet af. Flere vigtige detaljer af kraniets anatomi
suppleres ogs?fra det nye fund. H.S. Jensens fund viser vigtige anatomiske detaljer og
gøres til paratype. De to fisk er de ældste kendte zeomorpher, Sct.
Peters fiskegruppen i snæver forstand (i dag 4-5 sm?familier af ret
primitive pigfinnede fbenfisk, som ofte lever p?dybt vand i
tropisk/subtropiske områder). Det m?derfor stærkt anbefales, at dette nye fund
bliver danekr?
- o - O - o -
DK 227 - Søstjerne, ?Teichaster retiformis Foto: Ole Bang Berthelsen (+), Geologisk Institut, Kbh. Univ.
Foto: Søren Bo Andersen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Evalueringsrapport mangler.
Der er tale om en flintblok med aftryk af en mængde plader fra en
søstjerne, muligvis af slægten Teichaster.
Arten er bestemt til at være ?Teichaster
retiformis. Fundet er en løsblok, som er fra Begtrup Vig p?den
sydlige del af Mols. Ud fra flintens farve antages det, at den
geologiske alder sandsynligvis er Danien. - o - O - o -
DK 480 - Søpindsvin (sømus-type), Galeaster carinatus Evaluering: Vedrørende indleveret fossil til
Danekr?prøvning (DK 480), søpindsvin Galeaster fra Klim Kalkgrav, Thy.
Fossilet er et forholdsvis lille (ca 1?cm p?hver led) søpindsvin. Artsbestemmelsen er sikker, det er en Galeaster carinatus RAVN 1927, som er fundet i bryozokalk fra Tidlig (Nedre) Danien (Tylocidaris abildgaardi-zonen) i kalkgraven ved Klim. Galeaster carinatus, Klim - set fra forskellige sider. Foto: Søren Bo Andersen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Galeaster carinatus er en meget sjælden art søpindsvin. Da Ravn i 1927 opstillede arten, var det p?kun 1 eksemplar fra bryozokalk p?Stevns Klint. Dette eksemplar er lettere beskadiget, gattet mangler, og overfladen er dækket af bryozoer m.m., derfor er tuberculation og andre overfladedetaljer ikke tilgængelige p?Ravns holotype. Jeg er bekendt med endnu et fund af Galeaster. Her er tale om et temmelig deformeret eksemplar (bryozokalk, Hammelev Kalkgrav (inden for Sangstrup Klint), Djursland), men det bibragte ingen nye detaljer. Det nyfundne eksemplar, som kommer fra Klim, derimod, er perfekt p?alle måder. Det er helt og ubeskadiget, det viser gattets facon og placering, og ikke mindst kan man (allerede inden en rensning) se tuberkler (pigvorter) og deres variation p?ydersiden af skallen. En blid rensning vil sandsynligvis f?skallen til at fremst?med alle ønskelige detaljer. Det ser ydermere ud til, at der et par steder p? overfladen ligger et par fine, tynde pigge, som meget vel kunne høre til denne gravende ”sømus-form? Det nye fund bidrager således med mange hidtil ukendte detaljer om dette meget sjældne, danske Danientidssøpindsvin. Måske vil en nærmere undersøgelse af detaljerne omsider kunne afgøre, hvor nært slægtskabet er med Galeaster bertrandi (fra Pyrenæerne, Krim og Kazachstan), idet nogle har ment, at de to arter kunne være identiske. Min vurdering er, at fossilet har megen videnskabelig værdi med de mange nye detaljer, og at det tillige er s?sjældent, at dette alene burde kunne kvalificere til en Danekræstatus. Som økonomisk kompensation foreslås ..... , dels for videnskabelig værdi, dels sjældenhed og dels for omhyggelig udpræparering og håndtering, da meget let kunne være ødelagt ved en mere normal procedure, som den ellers kendes i visse fossilsamlerkredse (bl.a. afsyring af overfladen for at ”rengøre?!). Med venlig hilsen Søren Bo Andersen, Geologisk konservator & palæontolog, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Litteratur: Ravn, J.P.J. 1927: De Irregulære Echinider i Danmarks Kridtaflejringer. - Det Kongel. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturvid. og Mathem. Afd. 9. Række, I, 1. 74 pp. København. - o - O - o -
Evaluering:
Vedrørende
indleveret fossil til Danekr?prøvning, ?Nielsenicrinus
bæger-plader, Sangstrup Klint. (DK 481) Stykket består af
fire ud af de oprindelige fem sammenhængende
bægerplader til en crinoid, en isocrinoid sølilje. Der er tale om det
nederste
af bægeret, der hvor stilken sidder fast p?dette. Pladerne er dels de uventet store basalplader og dels nogle
meget sm? indskudte, infrabasalplader. Det formodes, at fossilet hører
til
slægten Nielsenicrinus, men det
kræver yderligere studier at afgøre den nøjagtige slægtsbestemmelse.
Foto: Sten L. Jakobsen, Geologisk Museum (Kbh)
Foto: Søren Bo Andersen, Geologisk Institut, Aarhus
Universitet Fossilet er
fundet i bryozokalk fra Tidlig (Nedre) Danien (zonen med Tylocidaris
abildgaardi) in situ i klinten
ved Sangstrup p?
Nord-Djursland. Det helt exceptionelle
ved dette fossil er, at det består af sammenhængende
plader fra bægeret af en af de stilkede søliljer. Det er ikke
kendt tidligere fra hverken Danientids- eller Kridttidslag fra
Danmark eller sågar hele NW-Europa! Dette ses af såvel
litteraturstudier som af
samtaler med førende forskere inden for denne fossilgruppe. Ligeledes
kan
undertegnede ud fra et mangeårigt kendskab til både lag, fossiler og
samlere
sige, at heller ikke jeg er bekendt med noget lignende. Sammenholdes
dette nyfundne fossil med de tidligere foretagne (teoretiske)
rekonstruktioner,
foretaget af de danske nestorer inden for crinoidforskning ?d.v.s.
Brünnich
Nielsen og Wienberg Rasmussen, kan man se, at de ikke holder, og nye rekonstruktioner bør være væsentligt
anderledes! Nok syner fossilet ikke af meget, men det tilfører væsentlige nye elementer i forståelsen af de danske Danientids- (og tillige hermed, ogs?Kridttids-) crinoider. Jeg kan kun anbefale,
at fossilet sikres for forskningsverdenen ved en anerkendelse som Danekr?... Med venlig hilsen, Søren Bo Andersen, Geologisk konservator & palæontolog, Geologisk Institut, Aarhus Universitet
- o - O - o - DK 562 - Et ny danekr?i Jysk Stenklub Efter det store skred ved Møns Klint i januar 2007 besøgte vi et par gange den nye kridthalv?med de mange fossiler og de store bøgetræer, som om sommeren havde kraft nok til at springe ud. Ogs?de nedfaldne fr?spirede i kalken. Det var et mageløst sted. P?en af turene havde vi det ”uheld?at falde over en stor flinteblok med rigtig mange Echinocorys søpindsvin. Det lykkedes ved fælles hjælp at f?den store blok op gennem Jydelejet, og da den i efteråret kom til Geologisk Museum tog Steen Lennart Jacobsen den under kyndig behandling. Resultatet var forbløffende. Søren Bo Andersen skrev følgende indstilling til danekræudvalget: En evaluering af DK 562, et fund af massevis forekomst af én art Echinocorys søpindsvin. Fra skrivekridtet, Tidlig Maastrichtien, ved Store Stejlebjerg, Møns Klint i forbindelse med et skred der.
Foto: Sten L. Jakobsen, Geologisk Museum. Fundet består af en flintblok med dimensionerne ca. 35 x 30 x 30 cm. I flinten sidder en mængde søpindsvin, oprindeligt med kridtmasse imellem. P?den ubehandlede sten kunne der erkendes skaller eller skaldele af lidt mere end tyve individer. P?den nu afrensede (sandblæste) blok fremkom yderligere rester, således at der nu i alt m?regnes med oprindelig 30 individer. Dyrenes skaller forekommer tilsyneladende i ét lag, men skallerne ligger hulter til bulter imellem hinanden. Såvidt det kan erkendes, stammer alle genkendelige skaller fra en og samme art af den irregulære søpindsvineslægt Echinocorys. Echinocorys-arter er kendt for at være meget vanskelige at definere og adskille, og slægten udviser en meget stor formvariation. Nogle forskere splitter og andre samler ”arter? Der er meget lidt videnskabelig enighed om Echinocorys. De Echinocorys-skaller, der optræder i DK 562 tilhører formodentlig den formgruppe (p.g.a. afrundet overgang fra siderne til bunden som derved bliver forholds lille, et ikke særlig bredt peristom, tendens til en afrundet køl p? skallens bagende m.m.), som af Ravn i 1927 opfattes som Echinocorys perconicus (von Hagenow, 1842) ?Wind i 1959 mener, at der ikke er tale om von Hagenows art, og han definerer Ravns eksemplar som Echinocorys pusolosus Leske, 1778 pustolosus n.ssp. Senere har Smith & Jeffery i 2000 betragtet alle Sen Kridt former af Echinocorys som en samlet artsgruppe benævnt Echinocorys scutatus Leske, 1778. Stykket DK 562 vurderes i en videnskabelig vinkel som interessant ud fra forekomsten af mange individer p?én gang og tilmed individer af ens størrelse og formodentlig dermed af ens alder ?måske er alle individer klækket samme år, og måske er de endog meget nært beslægtede. De mange skaller hulter til bulter p?samme sted kunne minde lidt om forholdene ved Danekr?DK3, Temnocidaris danica fra Fakse Kalkbrud. Formodentlig har de mange søpindsvin søgt føde sammen i tætte bestande, hvor de m?have pløjet gennem kridtslammet p? havbunden. De er s?sidenhen måske blevet fanget af et undersøisk skred (turbidity current), som væltede dem rundt imellem hinanden. Ud fra de fritpræparerede itubrudte skaller ses det, hvor uventet tynde skallerne egentlig var hos denne ”art? Dette kunne være en tilpasning til ikke at synke ned i en blød slambund. Den tynde skaltykkelse er ny viden, og det kunne måske være med til at opklare gåden om, hvorfor man aldrig har fundet virkelig sm? Echinocorys-skaller ved slemme-prøvetagning o.s.v. De mindre skaller m?simpelthen have været s?ekstremt tynde i væggen, at de ikke ville have kunnet klare selv det mindste tryk i et sediment under sammenpresning. Ud fra et udstillingsmæssigt synspunkt, som ogs?indgår i Danekr?loven, m?det siges, at DK 562 har et stort udstillingsmæssigt potentiale. Det er ganske overvældende at se s? mange af disse dyr samlet i ét lag, og det m?sætte tilskuerens tanker i gang med at forestille sig dels den datidige levevis, dels den ”katastrofe? som overmandede dyrene, og som ogs?var med til at sikre dem for eftertiden. Undertegnede har aldrig før set Echinocorys fra Kridt bevaret i disse mængder, samlet og bevaret i 3D. Fra Danien kendes nogle flintblokke med mange Echinocorys obliqua, men de er alle totalt indlejrede i flinten og ses blot som gennemskårne, cirkulære figurer. Det vurderes samlet, at DK 562 virkelig bør sikres dels for museumsverdenen og dels for den videnskabelige dokumentation af levevis og taphonomi hos denne type søpindsvin. Litteratur: Ravn, J.P.J. 1927: De Irregulære Echinider i Danmarks Kridtaflejringer. - Det Kongel. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturvid. og Mathem. Afd. 9. Række, I, 1. 74 pp. København. Smith, A.B. & Jeffery, C.H. 2000: Maastrichtian and Palaeocene Echinoids: A key to world faunas. - Special Papers in Palaeontology No. 63. The Palaeontological Association, London. Wind, J. 1959: Echinocorys-Formerne og deres stratigrafiske Udbredelse i det øverste Kridt i Danmark. - Medd. DGF, vol.14/2, 122-138. København. <>Med venlig hilsen> Søren Bo Andersen, sba@geo.au.dk, Geologisk konservator, palæontolog, Geologisk Institut, Aarhus Universitet --------------------- Ogs?dette danekr?repræsenterer det frugtbare samspil mellem en glad finder og hjælpsomme og oplysende professionelle. Vi har lært nyt om søpindsvin og om præparering af gode fund. Det har været sjovt at være med til. Arne Dich og Jytte Frederiksen. - o - O - o -
|
Send e-mail til i.schnetler@mail.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|