|
|
|
|
GeoSites - Vigtige brikker i puslespillet om Jordklodens historie (Pressemeddelelse) Planeten Jorden forandrer sig hele tiden, og det har den gjort, siden den blev dannet for 4½ milliarder år siden. Jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser og jordskred er voldsomme geologiske hændelser, der har givet store og pludselige ændringer af jordoverfladen. Til de mere undseelige processer, der omformer landskabet, hører det strømmende vand i åen, der gnaver i brinken, eller vinden, der flytter rundt på sandet. Dertil kan føjes tiden som geologisk faktor. Afrika og Sydamerika glider fra hinanden med en hastighed på omkring 3-4 cm om året. På små 200 millioner år er det blevet til et helt ocean. Vi mennesker er helt afhængige af jordklodens ressourcer. Kender vi den geologiske historie og forstår de tilhørende processer, kan vi finde, udnytte og beskytte ressourcerne på en fornuftig og langsigtet måde. Vi skal hele tiden finde nye grundvandsressourcer, mere olie, gas, kul og malme, men det skal ske på en bæredygtig måde. I den mere beskedne ende har vi behov for ler, sand og grus til vore huse, veje, broer mv. Og vi skal sørge for, at bygninger står på et stabilt grundlag, så de ikke revner eller styrter sammen. Den geologiske historie er et puslespil, hvor mange brikker stadig mangler at blive fundet. Det er geologens arbejde at indsamle små og store brikker og lægge dem på den rette plads. Lagene i en kystklint og landskabets form er brikker i den geologiske historie, der kan lede til værdifulde grus- eller lerforekomster. Fossiler i dybhavsboringer leder geologen på sporet af olie. Geologiske undersøgelser, der er med til at skabe et samlet billede af Jordens historie, ender aldrig, for naturen viser sig næsten altid mere sammensat end forventet, og der opstår hele tiden behov for ny viden. GeoSites er lokaliteter, der fortæller om Jordens historie. Det er de store og vigtige brikker i puslespillet. De har international betydning og findes spredt over hele jordkloden. Også i Danmark findes betydningsfulde geologiske lokaliteter. Efter en nøje afvejning gennem længere tid er en række af disse lokaliteter udvalgt som kandidater til danske GeoSites. I slutningen af 2006 indleverer Danmark en liste over kandidaterne til en europæisk organisation. Geologiens Dage 2006 er derfor en oplagt lejlighed til at fremvise et udpluk af disse mulige GeoSites til alle interesserede, og samtidig fortælle om, hvorfor de netop er udvalgt. Ca. 25 GeoSites er repræsenterede i programmet fro Geologiens Dage. Vi har også en forpligtelse til at passe særlig godt på disse steder, så de også i fremtiden kan vises frem til alle, der arbejder med eller bare interesserer sig for jordklodens historie. På Jysk Stenklubs hjemmeside er der en kort beskrivelse af lokaliteten samt billeder af nogle typiske fossiler derfra.
Den vestlige ende af profilet ved Albæk Hoved. Det rødbrune Røsnæs Ler ses omtrent midt i billedet Albæk Hoved er udpeget som en af de danske kandidater til Geosites på grund af lokalitetens store videnskabelige interesse. Hele den aflejrede sedimentpakke fra Sen Paleocæn til Mellem Eocæn er blottet, og længere mod øst er desuden blottet den Mellem Eocæne Søvind Mergel og den Sen Oligocæne og Miocæne Vejle Fjord Formation. Lokaliteten har været besøgt af danske geologer i over 100 år. Paleocæn Fra Øvre Paleocæn ses i profilets vestende ca. 3 m af det blåliggrønne og mørkbrune Holmehus Ler. Det er dog ikke godt blottet for tiden. Leret er fedt og kalkfrit. Paleocæn - Eocæn Ca. 2 m gråligt ler med vulkanske askelag følger efter Holmehus Leret. Leret tilhører Ølst Formationen, der ved Ølst og Hinge er ca. 30 m tyk. Askelagene er de samme som ved Ølst og i moleret ved Limfjorden, men serien er ikke så omfattende ved Albæk Hoved, idet kun lagene +79 til+118 er identificerede. Den ringere tykkelse skyldes en sedimentationsafbrydelse, efter at Holmehus Leret blev aflejret, og det kan ses ved, at der i bunden af Ølst Formationen er et glaukonitholdigt lag med fosforit. Eocæn Så følger Røsnæs Leret, der ved Ålbæk Hoved er ca. 18 m tyk. Ved Ølst og Hinge ses kun godt 3 m. Leret inddeles i 6 lag (L1 - L6), og det er rødbrunt med grønlige lag af omdannet vulkansk aske og meget fedt. Det er overvejende kalkrigt, men i den øverste del (R6) findes der hvidlige mergellag med kalkfattige, røde, brune, grønne eller sorte striber. Derpå følger Lillebælt Leret, der er rødligbrunt eller gråliggrønt til brunligt. Der ses mindst 14 m. Af de 6 enheder, det deles i, er kun de fire nederste (L1 - L4) blevet opmålt. Farven af de forskellige enheder varierer. L1 (3 m) er rødbrun og svagt kalkholdig og indeholder mange konkretioner og enkelte askelag. L2 (3 m) er gråliggrønt til brunligt og kalkholdig og indeholder ligeledes enkelte askelag. L3 er et tyndt rødbrunt og kalkfrit lerlag. L4 (> 8m) er gråliggrønt, kalkfrit ler med et tyndt rødbrunt ler og enkelte konkretioner. Længere mod øst er der mulighed for at se den næsten hvide Søvind Mergel, der er meget kalkholdig. Oligocæn Ved Dykær længere mod øst ses det Øvre Oligocæne Brejning Ler over Søvind Mergelen. Der er ca. 4 m ler blottet, og der er en horisont af kvartsgrus i det. Brejning Leret indeholder ofte fossiler, især muslingeskaller. Også forskellige sneglearter samt hajtænder er fundet. Grænsen mellem de to bjergarter er skarp, og gravegange i Søvind Mergelen er udfyldte med det grønlige (glaukonitholdige) Brejning Ler. Miocæn Ca. 15 m mørk glimmerler og lyst sand regnes for Nedre Miocæn (Vejle Fjord Ler og Vejle Fjord Sand). Fra disse bjergarter kendes ingen fossiler. Lagene tolkes som afsatte i en lagune i datidens Nordsø.
Grænsen mellem Søvind Mergel og Vejle Fjord Formationen ses ved Dykær Litteratur Debatmøde om Geosites. Danske geologiske og geomorfologiske lokaliteter af international værdi, 20. september 1997 på Odense Universitet. Dansk Geologisk Forening - Det Kongelige Danske Geografiske Selskab - Skov- og Naturstyrelsen. 68 pp. Geologisk Set - Det mellemste Jylland, 258–261. Geografforlaget 1994. Gravesen, P. 1990: Oligozän in Ost-Jütland. 1. Teil. Fossilien 2/90, 64–69. Gravesen, P. 1990: Oligozän in Ost-Jutland. 2. Teil. Fossilien 3/90, 117–120. Heilmann-Clausen, C. 1990: Tertiæret ved Albæk Hoved - et fedt profil. Varv, 1990 (4), 99–118. Heilmann-Clausen, C., Nielsen, O.B. & Gersner, F. 1985: Lithostratigraphy and depositional environments in the Upper Paleocene and Eocene of Denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark 33, 287–323. Ravn, J.PJ. 1907: Molluskfaunaen i Jyllands Tertiær-Aflejringer. Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. |
|
Send e-mail til i.schnetler@mail.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|
