Gross Pampau

Lokaliteten er en grusgrav i nærheden af Hamburg. I gruset her findes der mange løse fossiler fra Øvre Oligocæn til Øvre Miocæn. I 1983 nåede gravningen ned i faststående glimmerler. Leret er gråsort og minder meget om Gram Leret i udseende. Hvad fossilindholdet angår, er der også store ligheder, idet leret i Gross Pampau er lidt ældre end Gram Leret. Det tilhører den øverste del af Langenfeldian, der i Gram boringen er truffet i 16.5 m dybde. Gram Lerets typiske musling Astarte reimersi er her erstattet af Astarte gleui, der findes i stor mængde. Andre typiske arter er Nucula georgiana, Dentalium badense, Aquilofusus luneburgensis, og Gemmula annae. 

Der er altså mange arter, der er identiske med Gram Lerets fauna, men der er også andre, og desuden er hyppigheden af arterne forskellig.

De løse fossiler, der findes ved sorteringen af gruset, er slidte, men for det meste bestemmelige.

Lokaliteten er spændende ved at give kendskab til en fauna, der er lidt ældre end Gram faunaen, og desuden er der muligheder for gode løsfund af fossiler fra andre faunaer.

Typiske mollusker fra Gross Pampau. Øverst tv. ses Narona calcarata (ret sjælden), Streptolathyrus rothi, Aquilofusus luneburgensis og søtanden Dentalium entale. I midten Gemmula badensis. Nederst 2 eksemplarer af den almindelige musling Astarte gleui.

Litteratur:

Moths, H. 1989. Die Molluskenfauna des Miozänen Glimmertons aus Gross Pampau (Krs. Hzgt. Lauenburg, BRD). Der Geschiebe-Sammler 22 (3-4): 105–162. Hamburg.

Spiegler, D. & Gürs, K. 1996. Der miocäne Glimmerton von Gross Pampau, Schleswig-Holstein (Mollusken, Foraminiferen und Bolboformen). Meyniana 48: 135–164.